SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

1. INDLEDNING

  1. Det er vigtigt for mig, Christina Legaard Dreyer - også kendt som Influencer Marketing Akademiet af Christina Dreyer – at skabe gennemsigtighed, når du køber et kursus.
  2. Jeg vil derfor på det kraftigste anbefale dig, at du læser betingelserne nøje igennem. Hvis du måtte have nogle spørgsmål eller der er nogle indholdspunkter, du ikke er enig i, så kontakt mig på info@christinadreyer.dk.
  3. Du køber kurset af Christina Dreyer I/S, der er min virksomhed, hvor jeg blandt andet tilbyder Kurset.
  4. Kurset er skabt med udgangspunkt i de erfaringer, jeg har tillært mig igennem de sidste 7 år og er inspiration til, hvordan du kan arbejde med influencer marketing.
  5. Det er alene dig, der har købt adgang til kurset, der må benytte dig af dette. Du forpligter dig til, at du ikke på nogen måde må dele skabeloner, hjælperedskaber, materialer eller andet, der er kommet dig til hænde grundet din kursusadgang.

2. DEFINITIONER

  1. Følgende definitioner anvendes i disse salgs- og leveringsbetingelser:
    1. ‘’Kunden’’ definerer den person, der indgår køb af Kursusydelsen med Influencer Marketing Akademiet af Christina Dreyer.
    1. ”Influencer Marketing Akademiet af Christina Dreyer” betyder Christina Dreyer I/S, CVR-nr. 38206702
    1. ‘’Parterne’’ betyder Christina Dreyer I/S og Kunden.
    1. ‘’Kursusydelsen’’ er et kursus om influencer marketing som Christina Dreyer tilbyder Kunden. Kurset består af videomateriale og skabeloner, Q&A-sessions og et eksklusivt medlemskab på Facebook-gruppe ”Eksklusivt netværk – Influencer Marketing Akademiet” som udbydes og stilles vederlags- og garantifrit til rådighed af Christina Dreyer
    1. ‘’Betingelserne’’ betyder disse salgs- og leveringsbetingelser.

3. ANVENDELSE

  1. Betingelserne finder anvendelse på alle leverancer af Kursusydelsen, som udføres af Christina Dreyer I/S
  2. Ved køb af Kursusydelsen erklærer Kunden sig enig i disse betingelser.
  3. Christina Dreyer er berettiget til at ændre Betingelserne med minimum en måneds skriftligt varsel. Herefter vil de korrigerede Betingelser finde anvendelse på alle Kursusydelser, der leveres efter fristens udløb.

4. LEVERING

  1. Christina Dreyer I/S opfylder levering af den aftalte Kursusydelse til den tid, der fremgår ved bestilling af Kursusydelsen, forudsat at betaling er sket i henhold til punkt 5.
  2. Såfremt Christina Dreyer I/S ikke kan opfylde til aftalt tid, oplyser Christina Dreyer I/S overfor Kunden, hvad årsagen er til forsinket opfyldelse samt hvornår, opfyldelse kan forventes.
  3. Kursusydelsen leveres ved adgang til Teachable onlineplatformen, hvorfra Kunden kan tilgå Kursusydelsen. Christina Dreyer I/S garanterer alene, at Kursusydelsen er tilgængelig via Teachable onlineplatformen i 12 måneder fra levering af Kursusydelsen. Herefter er det Kundens eget ansvar og egen risiko såfremt denne ønsker at gemme materialet til senere brug ved fortsat overholdelse af bestemmelserne i punkt 6, at påse at Kursusydelsen lagres elektronisk hos Kunden.

5. BETALING

  1. Prisen på Kursusydelsen er den af Christina Dreyer I/S anførte pris ved bestilling medmindre Christina Dreyer I/S skriftligt har meddelt andet.
  2. Betaling skal ske forud for levering i henhold til punkt 4.
  3. Betaling anses for gennemført, når pengene er tilgængelige på den af Christina Dreyer I/S anførte konto.
  4. Kunden er ikke berettiget til at foretage fradrag, modregning eller modkrav i betaling, medmindre det forud skriftligt er accepteret af Christina Dreyer I/S.

6. BRUG AF KURUSYDELSEN

  1. Kursusydelsen er personlig, og det er alene Kunden, som opnår adgang til kurset, der må gennemføre kurset. Kunden forpligter sig samtidig til ikke på nogen vis at uddele materiale eller lignende til personer, som ikke har købt Kursusydelsen. Ved brud på denne bestemmelse har Christina Dreyer I/S ret til at kræve en konventionalbod på 10.000 kr. pr. uberettiget adgang. Christina Dreyer I/S har samtidig mulighed for at bortvise Kunden.
  2. Kunden må ikke overdrage eller ændre Kursusydelsens indhold, skabeloner og dokumenter på nogen vis, hverken på internettet eller i anden elektronisk form eller i trykte (papir-)udgaver andet end til deres egen interne proces eller med en forudgående skriftlig tilladelse fra Christina Dreyer I/S.
  3. Kunden opnår alene brugsret til Kursusydelsen i form af:
    1. Elektronisk lagring af det oprindelige indhold af Kursusydelsen til eget private brug.
    1. Udskrivning af det oprindelige indhold af Kursusydelsen til eget private brug.
    1. Anvende/ændre Kursusydelsens skabeloner til eget privat brug.
  4. Ved brud på bestemmelserne i dette punkt 6 har Christina Dreyer I/S ret til at kræve en konventionalbod på 10.000 kr. pr. forhold. Christina Dreyer I/S har derudover ret til at kræve erstatning efter Dansk rets almindelige regler. Betaling af konventionalbod bringer ikke misligholdelsen til ophør.

7. TILFREDSHEDSGARANTI

  1. Kunden refunderes den fulde betaling såfremt denne inden 14 dage fra købsdato skriftligt anmoder om dette ved angivelse af grund for manglende tilfredshed. Udnyttelse af denne tilfredshedsgaranti forudsætter, at Kunden har set under 20 % af Kursusydelsens videomateriale opgjort af Teachable i henhold til procentsatsen for videomaterialet i Kursusydelsens modul 1-6.
  2. Gives sådan anmodning ikke inden 14 dage fra købsdato eller er mere end 20 % af Kursusydelsens videomateriale set, da bortfalder tilfredshedsgarantien i sin helhed.

8. REKLAMATION

  1. Såfremt Kunden opdager en fejl ved Kursusydelsen, skal Kunden skriftligt reklamere uden ugrundet ophold. Såfremt Kunden ikke reklamerer uden ugrundet ophold efter at have opdaget en sådan uoverensstemmelse, fortaber Kunden sin ret til at gøre misligholdelsesbeføjelser og/eller erstatning gældende.
  2. Retten til reklamation bortfalder 90 dage efter modtagelse af Kursusydelsen.

9. ERSTATNING OG ANSVAR

  1. Christina Dreyer I/S er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige principper herom, dog med de nedenfor anførte præciseringer og begrænsninger.
  2. Alle cases og eksempler er til inspiration og fundet online tilgængeligt og kan ikke antages at være realistisk at opnå. Der ydes ingen garanti i forbindelse med disse.
  3. Kursusydelsen udgør ikke finansiel eller økonomisk rådgivning og kan ikke danne grundlag for et øget antal køb eller salg (eller undladelse heraf).
  4. Christina Dreyer I/S yder ingen garanti for fremgang, vækst, afkast, øget udbytte eller lignende som følge af brug af Kursusydelsen, ligesom Christina Dreyer I/S ikke er ansvarlig for indirekte tab og følgeskader såsom tabt fortjeneste og mistede besparelser.
  5. Christina Dreyer er ikke ansvarlig for, at Kursusydelsen opfylder lovgivning eller standarder eller kan anvendes til konkrete formål.
  6. Ønsker Kunden at gøre et erstatningskrav gældende mod Christina Dreyer I/S, skal kravet fremsættes uden ugrundet ophold og under alle omstændigheder senest 30 dage efter, at det eventuelle tab er opstået.

10. MISLIGHOLDELSE

  1. Kunden kan alene gøre forsinkelse gældende som misligholdelse i overensstemmelse med punkt 4.3.
  2. Såfremt Kunden opdager en mangel ved de leverede ydelser, har Christina Dreyer I/S fuld afhjælpningsret.
  3. Såfremt en mangel ikke kan afhjælpes, kan Kunden, hvis reklamation sker i overensstemmelse med punkt 6, kræve forholdsmæssigt afslag.

11. FORCE MAJEURE

  1. Christina Dreyer I/S kan ikke holdes ansvarlig for manglende opfyldelse som følge af omstændigheder, der ikke er underlagt Christina Dreyer I/S kontrol. Forekomst af sådanne hændelser fritager Christina Dreyer I/S for ansvar for skader, straf eller andre kontraktsretlige sanktioner. Sådanne hændelser inkluderer, men er ikke begrænset til, strejker, lock-out, boykots, sabotage, arbejdskonflikter, driftsafbrydelser, eksplosion, brand, naturkatastrofer, offentlige restriktioner fra nationale eller udenlandske autoriteter, konfiskation, handelsforbud, valuta restriktioner, manglende transport, veterinære sygdomme, hærværk, terror, miljøforanstaltninger, pandemier, krig og mangelfulde eller forsinkede leverancer fra underleverandører.

12. IMMATERIELLE RETTIGHEDER

  1. Ejendomsretten og de immaterielle rettigheder til Kursusydelsen, herunder retten til alle igangværende Kursusydelser herunder ideer, designs, teknikker mv. tilhører ubetinget Christina Dreyer I/S.

13. LOVVALG OG VÆRNETING

  1. Betingelserne er underlagt dansk ret og fortolkes i overensstemmelse hermed. Tvister af enhver art i henhold til nærværende kontrakt skal afgøres ved Byretten i København som første instans.
crosstext-align-left linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram