Få flere følgere på Instagram med 4 simple tips

Hvis virksomhederne er Bambi, der forsøger at finde fodfæste i en digital tidsalder, så er algoritmen isen, der sender dem ud på glat underlag og besværliggør netop dét. For følgerne kommer ikke længere springende af sig selv og flere virksomhedsprofiler, med mange tusinde følgere, får ikke mere end et par hundrede likes og kommentarer. Så her får du fire tips til at smelte isen og øge antallet af følgere.

For at komme udenom algoritmen og dens mange begrænsninger skal du have så høj en engagement rate som muligt, der er en samlet betegnelse for likes, kommentarer, delinger og ’gemte’. Det fungerer nemlig således, at hvis forbrugeren giver et af dine opslag en anerkendende interaktion, så er det et form for kvalitetsstempel. For så tænker algoritmen: 'Det her må tydeligvis være et værdifuldt stykke indhold, når folk bruger et splitsekund af deres dyrebare tid på at involvere og engagere sig, så det må vi hellere vise til nogle flere".

Som du måske har bemærket, så er indholdet på Instagram ikke længere rangeret efter det nyeste. Det er derimod rangeret efter, hvad algoritmen tror, du vil finde interessant baseret på dine handlinger. Så det er afgørende, at du som virksomhed har en høj engagement rate for at få flere følgere. Og hvordan gør du så det?

1) VÆLGE ET SPROG

Det syner meget banalt, men det sprog du kommunikerer på afgør, hvem der ser dit indhold. Hvis du eksempelvis skriver på engelsk, så bliver dine opslag vist til United Kingdom og USA, hvorimod dit indhold bliver vist for danskere, hvis du skriver på dansk.

Det kan være afgørende i forhold til at beslutte, om din virksomhed skal have en eller flere profiler, ligesom det også oftest er sigende i forhold til, hvem der følger med på profilen, og hvor de altså kommer fra, hvilket kan påvirke, hvilken type indhold der så skal laves.

2) INVOLVER DIG MED DINE FØLGERE

Den er god nok. Algoritmen går nemlig meget op i gensidighed, og hvis du vil nå et bredere publikum, så skal du involvere dig med dem, der følger dig, eller dem der potentielt kunne finde på at følge dig.

Det kan du gøre ved at like eller kommentere deres opslag, du kan følge dem, deltage i eventuelle spørgerunder eller svare på deres stories. Og naturligvis ikke kun på indhold der nævner din virksomhed men også hverdagsligegyldigheder eller andre opslag, der ikke har noget med din forretning at gøre. Det er i øvrigt vigtigt, det ikke bliver overgjort eller mekanisk, for det bemærker algoritmen naturligvis også, og så bliver du blokeret for en stund.

3) POST OFTE

... men ikke for ofte. Det er vigtigt, at der er kontinuerlige opslag på profilen. Det er en måde, hvorpå algoritmen vurderer, om det er en reel profil eller en robot i Indien. Det er dog en hårfin balance, for du må absolut ikke overkommunikere.

Så hvor ofte er ofte, Christina? Mit bedste råd vil være at bruge din sunde fornuft og tænke over, hvor meget gennemarbejdet indhold, du kan have klar til en uge? For du skal selvfølgelig opretholde et vis niveau og være tro mod dit univers, så forbrugeren rent faktisk gider like og kommentere det. Men du skal også passe på perfektionisme, for så kommer du ingen vegne. Nogle gange opfattes 80% som 100% af andre.

4) POST PÅ FORSKELLIGE TIDSPUNKTER

Udover at poste ofte skal du også være opmærksom på, at du ikke poster på de samme tidspunkter. Samme aktivitet, samme dag og på samme tidspunkt kan nemlig igen virke som noget, der er styret af en robot. Derfor er det vigtigt, du veksler imellem, hvilke ugedage der fungerer for dig og på hvilket tidspunkt. Måske kan du se et system i, hvornår der er flest, der reagerer på det, og så skal du være selektiv i, om det så skal være de ekstra gode opslag, der skal offentliggøres her.

Du kan finde lidt rammer, der kan guide dig i en given retning under 'indblik' på din profil. Her kan du eksempelvis læse om din nuværende følgerskares brug af Instagram.

De fire ovenstående råd kan både bruges af dig, der arbejder for en virksomhed, men også dig som ønsker at være influencer. Det er ikke en mirakelkur, men det er meget centrale og nemme huskeregler, der kan hjælpe dig godt på vej.

Tilbage til forsiden
crosstext-align-left linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram